Опубликовано - 2025

Ministerbesøg hos Triscan

Tech news

Triscan var den 2. juni vært for et arrangement tilrettelagt af Erhvervspolitisk Debatforum Aarhus, hvor minister for samfundssikkerhed og beredskab, Torsten Schack Pedersen var indbudt til at orientere om og svare på spørgsmål om det relativt nye ministeries virke. 

Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab blev etableret den 29. august 2024 ifm. en ministerrokade i den danske regering. Ansvarsområderne inkluderer redningsberedskabet, den nationale operative stabalarmcentralerneSINEcybersikkerhedkystredningstjenesten, havmiljøberedskab, sikkerhedshændelser vedrørende kritisk infrastruktur på havet og sager om deponering af radioaktivt affald.

Ministeren - der under et nyligt besøg i Bruxelles var blevet opdateret på andre EU-landes arbejde inden for området - kunne berette, at vi i Danmark står på et fornuftigt fundament, der dog fremadrettet skal styrkes. Nye og flere beredskabsplaner skal udarbejdes, fordi det generelle krisebillede over årene er ændret. 

Både kritisk infrastruktur og erhvervslivet er i stigende grad udsat for hackerangreb, og særligt her skal arbejdet omkring cybersikkerhed intensiveres og følge EU-direktiverne på området – herunder: CER-direktivet (Critical Entities Resilience) og NIS2-direktivet (Network and Information Security). Men også klimaforandringer stiller store krav til beredskabet - og her er der bl.a. øget fokus på indkøb af udstyr. 

Rigtig mange civilorganisationer har siden ministeriets opstart henvendt sig med tilbud om at kunne indgå i kriseberedskabet. I ministeriet er man taknemmelig for alle henvendelser, og er nu i gang med at udarbejde beredskabsplaner med inddragelse af de forskellige civilorganisationer.

Beredskabsstyrelsen udsendte i juni 2024 en vejledning til alle danske husstande, hvori man opfordrede alle til at sørge for altid at kunne være selvforsynende i 3 døgn. Ministeren kunne i den forbindelse berette, at 34% af danskerne - ifølge en nyligt gennemført undersøgelse - indtil videre har valgt at følge opfordringen. 

Torsten Schack Pedersen, Minister, Samfundssikkerhed og Beredskab

 

Spørgelysten blandt de fremmødte var stor, og fra erhvervslivet i Aarhus deltog bl.a. repræsentanter fra Mærsk, Systematic, Nykredit og Jyske Bank. Aarhus Kommune var repræsenteret ved Christian Budde, Rådmand, Sundhed og Omsorg.